Og da jeg så kom ind og så lejligheden, var jeg bare helt solgt. Her måtte jeg simpelthen bo. Lysindfaldet i stuen er helt fantastisk, og udsigten taler for sig selv. Fra solopgangen over Øresund til solnedgangen, som kan skimtes over byens tårne.
For mig er det køkken/alrummet, der er boligens hjerte. Og her er der også tænkt over detaljerne, med smukke mørke træskuffer, mørk bordplade og Quooker, frem for de hvide, neutrale køkkener, man ser i de fleste nye lejeboliger. Jeg elsker at stå i køkkenet og lave mad eller arbejde, imens mine børn leger på stuegulvet, ser fjernsyn, eller hygger sig omkring spisebordet. Så er vi alle tæt på hinanden. Og som min mor siger: her er det ikke noget problem at tage opvasken, når man kan nyde den fantastiske udsigt imens. Min yndlingsrutine er at sidde i vinduet hver morgen med en kop kaffe og se ud over vandet.
Det er ren meditation for mig.
Copyright © 2021 - AG Gruppen A/S