Rationelt byggeri med respekt for omgivelserne

Vi vil skabe holdbar hverdagsarkitektur, som er bygget med bæredygtige, smukke og holdbare materialer. På den måde håber vi, at generationerne efter os påskønner indsatsen og gør, hvad de kan for at bevare og vedligeholde de boliger, vi har bygget.

For AG Gruppen handler byggeri om meget andet end at udnytte kvadratmeterne mest muligt. De boliger, vi bygger, er først og fremmest rammen om beboernes hverdagsliv og drømme for fremtiden. Og så er de også vores bidrag til byens fortsatte positive udvikling – uanset hvor vi bygger.

I AG Gruppen har vi stor respekt for de områder, vi bygger i. Vi forstår, at hvert område er unikt og har sin egen rytme og sit eget liv. Forud for hvert nyt projekt sætter vi os grundigt ind i områdets historie, kultur og arkitektur, fordi vi ønsker at udvikle boliger, som skaber glæde i mange generationer. Vi vil skabe holdbar hverdagsarkitektur bygget med, smukke og holdbare materialer. På den måde håber vi, at generationerne efter os påskønner indsatsen og gør, hvad de kan for at bevare og vedligeholde de boliger, vi har bygget. Det er i sidste ende det allermest bæredygtige, vi kan gøre og en vigtig del af AG Gruppens DNA: At bygge bygninger som ikke bare er smarte nu og her, men som kan leve mange årtier endnu.  

Bygger til stedet
Det varierer fra sted til sted, hvordan vi får det bedste resultat. Nogle gange træder vi et skridt tilbage i tiden for at skabe en arkitektur, som varer ved. Som i Køhlers Have i Københavns Sydhavn, hvor områdets historiske og arkitektoniske egenart går igen i de boliger, vi bygger i dag. Her bygger vi klassiske københavnerboliger med saddeltage og håndstrøgne mursten, så vi respekterer historien og områdets traditioner og sørger for, at byggeriet står de næste 100 år.  

Andre steder udvikler vi industrikvarterer til nye, blandede erhvervs- og boligområder som på Lyskær i Herlev. Her gælder det også om at have forståelse for historien samtidig med, at vi bygger en ny fortælling med områdets industriarv som bagtæppe. Men der er også områder, hvor vi bygger bydele helt fra bunden, som i Nærheden ved Hedehusene, hvor vi i samarbejde med NærHeden P/S og andre udviklere skaber en helt ny bydel. Her står natur og bæredygtighed øverst på dagsordenen, og vi fokuserer på at give området en identitet, som beboere kan spejle sig i og knytte sig til.

Ambitiøs og holdbar hverdagsarkitektur
I AG Gruppen har vi desuden taget en beslutning om, at alle vores egne byggerier som minimum skal certificeres til DGNB Guld. Det gør vi, fordi vi gerne vil bidrage til en bedre fremtid.

Certificeringen betyder, at vi skal kigge kritisk på materialerne og processerne, både når vi renoverer og bygger nyt. Det skal gøres ordentligt og langsigtet. Derfor handler det om at være ambitiøse i vores hverdagsarkitektur, vælge holdbare materialer og prøve nye løsninger af. Kun på den måde skaber vi fremtidens bæredygtige hjem. Både til os selv og til kommende generationer.

Læs mere

Websitet anvender cookies – Vi anvender cookies for at sikre dig at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det. Læs mere