FØLG BYGGERIET HER
Diget
Kontakt byggepladsen
Arbejdstider for støjende aktiviteter
i Glostrup kommune
jf. kommunernes forskrifter for miljøhensyn ved bygge- og anlægsaktiviteter
Mandag til fredag fra 7.00 – 18.00
Lørdag fra 7.00 – 14.00
Orientering til naboer og lejere til- og i Diget Butikscenter
Elementmontage
Mandag d. 26. maj
Nu begynder elementmontagen af p-huset på Diget.
I den forbindelse er det ikke muligt at foretage højresving fra Nordre Ringvej ned ad Stadionvej.
Svingbanen lukkes derfor, i første omgang, indtil d. 15. august.
Gående og cyklister på Stadionvej og Nordre Ringvej henvises til modsatte side – hvor der vil være trafik i begge retninger.

Fra 1. september 2025
Vi kigger nu ind i nedrivning af den eksisterende 365Discount butik og Café Dem. I den forbindelse
ændres de nuværende adgangsveje.
Fra d. 01. september 2025 vil adgangsvejen mod vest blive lukket ned, og adgangsvejene i centerets
midte blive mindsket, jf. nedenstående tegning.

Varsling til naboer og lejere til- og i Diget Butikscenter
Lukning af vand
I forbindelse med omlægning af ledninger i jorden omkobler Glostrup Forsyning den gamle vandledning til en midlertidig vandledning, sådan at den gamle kan fjernes fra byggepladsen og ikke tager skade under jord og beton arbejdet.
Omkoblingen vil foregå torsdag d. 06. marts mellem kl. 09:00-12:00, og der vil derfor i det tidsrum blive lukket for vandet.
I takt med at jord og beton arbejdet på pladsen skrider fremad, vil ny vandledning blive lagt i jorden og til sidst tilsluttet som permanent vandledning.
Vi beklager de gener det måtte medføre.
Lukning af passagen
Nu går vi i gang med at lave nye ledninger i jorden. I den forbindelse lukker vi for gennemgang i passagen mandag d. 10. februar.
Passagen vil som udgangspunkt være permanent lukket.

Orientering til naboerne til Diget Butikscenter
Nedrivning af knallertværksted
Fra tirsdag d. 21-01-2025 og 3 uger frem, vil det gamle knallertværksted blive revet ned.
Parkeringspladserne bagerst på området vil være lukket i perioden. De resterende parkeringspladser vil være tilgængelige under nedrivningen. Vær opmærksom på, at arbejdskørsel foregår via p-pladsens område.
Som tidligere udmeldt, igangsættes etape 3 – den egentlige etablering af permanente parkeringspladser – når byggetilladelser lander, og det er +10 grader udenfor.
Etablering af skurby
Fra mandag d. 03-02-2025 og 1 uge frem, vil vi etablere skurby til vores kommende håndværkere på pladsen.
Byggestart
Fra mandag d. 03-02-2025 og 20 uger frem, graver vi jord væk fra byggepladsen, ligger nye ledninger i jorden og støber på de to pladser.

Se vedhæftede naboinformation for november
Ændring i afspærring
Nedriveren mangler nu kun at rive det sidste stykke af det gamle bowlingcenter ned. Dette vil ske onsdag d. 16. oktober. I den forbindelse rykker de af sikkerhedsmæssige årsager afspærringen for enden af Diget lidt ud imens de river det sidste stykke ned, og rykker derefter afspærringen tilbage efterfølgende. Dette gør de tirsdag d. 15. oktober. Beboere bedes lade vær at rykke på afspærringen og bedes lade vær at parkere foran afspærringen imens det sidste stykke rives ned.
Nedrivning af Diget Butikscenter
AG Gruppen er nu begyndt på nedrivningen af centeret for at kunne opføre de nye boliger, P-hus og 365 Discount.
Til at starte med ryddes der indvendigt i lokalerne.
Den egentlige nedrivning af bygningerne begynder d. 23. september 2024, hvor der startes med bowlingcenteret og lokalerne nr. 18-26.
Orientering om miljø- og sundhedsskadelige stoffer
Diget Butikscenteret er opført i 1959 og er løbende blevet istandsat og ombygget igennem tiden. Der er i den periode brugt de byggematerialer som var normale og tilladte, da de blev indbygget. I dag er nogle af disse byggematerialer blevet forbudt at anvende da de indeholder stoffer der anses som miljø- og sundhedsskadelige.
Vi har foretaget flere undersøgelser og der er fundet miljø- og sundhedsskadelige stoffer indvendigt i nogle af bygningerne. Der er intet fundet på ydersiden af bygningerne. De miljø- og sundhedsskadelige stoffer bliver fjernet fra bygningerne ved at lokalerne bliver pakket ind og stofferne bliver fjernet i lukket rum, af arbejdere i sikrer dragter, som renser overfladerne af, sådan at de øvrige dele kan genanvendes. Såsom rene mursten, beton og træ. Alle arbejdes processer udføres som anvist fra Arbejdstilsynet. Ved den egentlige nedrivning er alle miljø- og sundhedsskadelige stoffer allerede fjernet fra bygningerne.
Parkering efter d. 01. oktober 2024
Efter nedrivning starter vi på jordarbejderne i begge ender af centeret. Belægning skal fjernes og der skal udføres kloak osv. Derfor bliver der lukket af for parkering på disse områder.
Spørgsmål
Skulle der dukke spørgsmål op i forbindelse med det nye byggeri, rettes der henvendelse på diget@aggruppen.dk
Emne: Orientering om udvidet arbejdstid
Sag: 1300 Diget
Dato: 24-09-2025
ORIENTERING om udvidet arbejdstid på Parkeringshuset
Kære Beboer,
Vi skriver til jer angående EMR’s opførelse af et byggeri på Diget 18, 2600 Glostrup
Vi ønsker at gøre jer opmærksom på følgende:
Vi kommer til at arbejde udenfor normal arbejdstid. Vores arbejdstid vil være fra 06:00-22:00
Årsagen til, at vi orienterer om ovenstående, er blot til information, så i er forberedt på at der kan forekomme støj fra 06:00-22:00
Arbejdet vil være på følgende datoer:
01-10-2025 06:00-22:00
02-10-2025 06:00-22:00
03-10-2025 06:00-22:00
(timer i alt 16 timer pr. dag)
Skulle der i forbindelse med dette brev opstå spørgsmål, er i velkommen til at kontakte os på nabo@emr-as.dk
Husk at skrive adresse eller byggesag i emnefeltet.
Varsling til naboer og lejere til- og i Diget Butikscenter
Ensretning på Stadionvej
I forbindelse med montage af lejlighedsmoduler på p-huset, vil der være ændringer på Stadionvej.
Ændringerne vil gælde fra: d. 10-10-2025 kl. 07:00 til onsdag d. 22-10-2025 kl. 24:00.
Dele af Stadionvej vil i perioden være ensrettet, og det betyder at:
- Der kan ikke drejes til højre fra Diget, Hegnet og Gærdet ud på Stadionvej.
- Der kan ikke drejes til venstre fra Springholm og andre unavngivne sideveje øst for Springholm ud på Stadionvej.
Der vil forsøges at åbnes op for kørsel i begge retninger hurtigere, i takt med montagen – men kan ikke loves. Så i bedes
orientere jer omkring skiltningen på vejen.