Kvalitet og omtanke går hånd i hånd

I AG gruppen har vi altid bygget med omtanke. Omtanke for miljøet, for nærområdet og for de mennesker, som skal bo eller arbejde i vores bygninger. Og sådan vil vi fortsætte med at arbejde fremover.

Ifølge regeringens klimapartnerskaber tegner bygge- og anlægsbranchen  sig for 30 % af den samlede CO2 udledning i Danmark, og vi har i branchen et kæmpe ansvar for at tage den grønne omstilling til os. I AG Gruppen ønsker vi at tage vores del af ansvaret. Det gør vi ved at tænke i nye løsninger og processer i udviklingen og opførelsen af byggeriet gennem bedre drift af vores ejendomme. Vi holder også hele tiden fokus på blandt andet vores ressourceforbrug, affaldshåndtering og materialevalg. Og sidst, men ikke mindst, ved at bygge bygninger som holder.

For os er det vigtigt også at bygge bygninger, som er smukke, og som skaber glæde. Bygninger, som beboerne værner om og passer på. Bygninger, som vi selv har lyst til at bo i. At skabe projekter med lang holdbarhed, både hvad angår kvalitet og arkitektur, er i virkeligheden det bedste, vi kan gøre, når vi udvikler. Og så skaber det samtidig den bedste værdi for os, for vores investorer og for brugerne af ejendommen.

I AG gruppen har vi altid bygget med omtanke. Omtanke for miljøet, for nærområdet og for de mennesker, som skal bo eller arbejde i vores bygninger. Og sådan vil vi fortsætte med at arbejde fremover. Vi ønsker at gøre en forskel og tage et ansvar, som rækker ud over os selv. Derfor har vi også besluttet, at alle byggerier, der fremover opføres med AG Gruppen som bygherre, som minimum skal certificeres til DGNB Guld eller tilsvarende bæredygtighedscertificering. Vi var de første til, i stor skala, at opføre byggeri med upcyclede materialer – i projekterne Ressourcerækkerne og Upcycle Studios. Og derfor kunne vi også i 2020 aflevere Danmarks hidtil største DGNB Guld-certificerede boligbyggeri, Greensquare Garden.

Læs mere

Websitet anvender cookies – Vi anvender cookies for at sikre dig at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det. Læs mere